SOCIAL, SUNDHED, SKATTER, AFGIFTER, BÅDE, FLYTNING, LEDELSE, VILLAER

Xpert-svar om at være førtidspensionist

Flag UDLANDSXPERTERNE 04-01-09 ~2 minutters læsning · 281 ord

Kære Bente

Det er fuldt forståeligt, at du har drømmen om at bo under varmere himmelstrøg og måske samtidig forsøge at opnå de bedst mulige økonomiske muligheder i forbindelse en eventuel flytning til udlandet.

Du oplyse at du drømmer lidt om USA, men hertil kan jeg oplyse at det kan være meget svært at få en permanent opholdstilladelse i landet. Her er der mange forhold der skal opfyldes og gå i opfyldelse for en eventuel tilladelse kommer helt i hus.

Du spørger til, om vi kan nævne nogle andre gode lande at flytte til. Puha, den er lidt svær, - fordi er der jo så mange pragtfulde lande at vælge mellem, hvor solen skinner mere en tre fjerde dele af året. Så, der må du nok være noget mere afklaret og konkret. Der er jo fordele og ulemper ved snart sagt alle lande hvor sig, som ikke nødvendigvis er helt de samme.

Vedr. de økonomiske og skattemæssige forhold ved flytning til et andet land, så afhænger reglerne til dels af hvor du vil flytte hen og til dels af, hvorledes du planlægger en flytning i god tid, således at du om muligt opnår de mest optimale betingelser herfor. Jeg kan beklageligvis ikke være dig behjælpelig med decideret skattemæssig rådgivning, dertil må der andre kyndige på banen eftersom der ofte er meget komplekse og individuelle forhold som skal tages i betragtning, - både i forhold til dig og din families økonomi, men også i forhold til det pågældende land som du nu til sin tid måtte vælge at flytte til.

Jeg vil ønske dig videre held og lykke med drømmene om at flytte til udlandet…

Med venlig hilsen

John Andersen, adm. direktør

Skribentmail: