MELLEMMENNESKELIGT, GENERELT

11 tips om god opførsel

Flag 02-07-12 ~2 minutters læsning · 251 ord

Danskere og andre europæere kan med fordel tage lidt bestik af følgende 11 eksempler på, hvad amerikanere opfatter som god opførsel, når de vil forsøge at begå sig på den anden side af dammen.

Rådene kommer fra familien Post, som kan sammenlignes med danske Emma Gad. Familien står bag The Emily Post Institute, som bl.a. har udgivet mere end 50 bøger om god etikette.

1) Europæere går alt for direkte til sagen efter amerikanernes mening.

2) Hold dine holdninger om politik, religion og sex for dig selv. I visse kredse er det endda helt uacceptabelt at bevæge sig ind på de emner.

3) Lad være med at komme med en lang udredning, når folk spørger dig, hvordan du har det. «Godt» er nok. Amerikanere bryder sig ikke meget om, at du snakker for meget om dig selv.

4) Læg ikke for meget i, at amerikanere smiler. Det gør de til alle.

5) Spørg aldrig ind til, hvor en person med et etnisk navn kommer fra. Spørg hellere, hvor længe vedkommende har boet i området eller byen.

6) Skru op for smalltalk og komplimenter om tøj.

7) Lad kvinder, som står tæt på døren i en elevator, gå ud først.

8) Du skal betale hele regningen, hvis du inviterer på en forretningsfrokost eller en date.

9) Penge er ikke noget, man taler om. Så spørg aldrig om prisen på noget - bortset fra prisen på et hus.

10) Du kommer bedst ud af en kedelig samtale ved at sige «Tak» og gå.

Skribentmail: