Hvis du vil købe en bolig i USA som et investeringsobjekt, så er det fornuftigt at købe boligen i et populært område, hvor det må forventes, at efterspørgslen efter boliger vil stige.
De populære boligområder er dog paradoksalt nok også dem, der på det seneste har oplevet de største prisfald på det amerikanske boligmarked. Det skyldes, at de populære boligområder med stor vækst også er de områder, der hidtil har tiltrukket mest spekulation - og har været ofre for overbyggeri.
Lige nu er de populære områder præget af mange ledige boliger, som skal have fundet en ejer. Først når det er sket, kan boligerne begynde at stige i værdi igen.
Boligerne i USA er i gennemsnit faldet med 30 pct., fremgår det af det amerikanske Case-Shiller indeks. Men tallet dækker over store forskelle. Således er en del huse solgt på tvangsauktion til under halv pris i forhold til salgspriserne forrige år, fremgår det af artiklen.