BOLIG, STATISTIK, BOLIGKØB, BOLIGSALG, FERIEBOLIGER, HELÅRSBOLIGER

Boligsalget løfter sig kun en anelse fra bunden

Flag 04-10-10 ~Et minuts læsning · 172 ord

I august 2010 blev der solgt, hvad der omregnet til årsplan svarer til 4,13 mio. eksisterende boliger i USA. Det fremgår af en opgørelse fra The National Association of Realtors.

Dermed har salget rettet sig en anelse - men kun lidt - i forhold til bund-niveauet. De 4,13 mio. boliger svarer nemlig til det næstlaveste boligsalg, som nogensinde er registreret på årsplan i USA.

Således svarer salget i september til en tilbagegang på 17 pct. i forhold til året før. Til gengæld er prisen på de solgte boliger dog steget med 0,8 pct. i den samme periode, så en amerikansk gennemsnitsbolig nu koster USD 178.600 - svarende til DKK 987.000.

Det lave boligsalg skyldes, at amerikanerne nu ikke længere kan få en skattefordel på USD 8000, hvis de køber hus. Ordningen, som Obamas regering har stået bag, udløb ganske vist først med udgangen af september 2010. Men den var forlænget fra slutningen af juli, og amerikanerne havde allerede på det tidspunkt indrettet sig på, at skattefordelen var passé, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: