SOCIAL, SUNDHED, GENERELT, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE, FOLKEPENSION, FØRTIDSPENSION

Svar til Skat af dansk folkepension + pensiontillæg

Flag 29-03-13 ~Et minuts læsning · 185 ord

Det korte svar er: NEJ.

Der er kommet nye regler som trådte i kraft 1. januar 2013. Nu skriver du ikke, om det er folkepension eller førtidspension, det drejer sig om, men uanset hvilket så er det ikke skattefrit, når I har andre pensioner end den offentlige. Jeg ved ikke, om folkepensionister kan få tillæg med, men jeg ved at førtidspensionister som først flytter efter 1. januar i år ikke kan få hele pensionen med, og ej heller nogen som helst tillæg.

I vil dog være begrænset skattepligtige, hvilket vil sige at I skal betale ca. det halve i skat af, hvad I vil skulle i DK.

I skal SELV henvende jer til skat og gøre opmærksom på, at I vil beskattes i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK og Tyrkiet. I skal HVERT år henvende jer og bede om at få forskudsopgørelsen lavet i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, og I skal HVERT år udfylde selvangivelse eller bede om at få rettet årsopgørelsen i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen. Man kan ikke bruge selvbetjeningen til det, men kan skrive til skat via mailsystemet på skat.dk ved brug af nemID.

Skribentmail: