SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, FOLKEPENSION

Xpert-svar om dansk folkepension

Flag UDLANDSXPERTERNE 02-04-15 ~Et minuts læsning · 193 ord

For at søge om at få pensionen med, går du ind på nedenstående link, finder rubrikken “Hvordan søger jeg om at få min pension med til udlandet?” og logger på med nem-ID.

Din danske pension vil være skattefri i Tyrkiet, da pensioner ikke beskattes der, og når du kun har din folkepension skal du heller ikke betale skat til Danmark. Du skal dog selv gøre opmærksom på det ved at meddele SKAT at du vil beskattes efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet. Det skal du gøre to gange årligt: når du laver forskudsopgørelse og når du laver selvangivelse.

Hvis du har boet i Danmark mindst 40 år sammenlagt når du når pensionsalderen, vil du få fuld folkepension. Du kan i hvert fald tage folkepensionens grundbeløb med til udlandet, dvs. i 2015 kan du medtage 5.997 kr. Du kan muligvis få ældrecheck, men alle som bor i udlandet skal selv søge om at få den. Det skal du også gøre hvert år.

Om du kan få pensionstillægget med til Tyrkiet må du skrive og forhøre dig om hos Udbetalingdanmark. Jeg kan ikke finde nogen klar oplysning om dette.

Med venlig hilsen

Ümit Gezder/Maja Holmlund

Skribentmail:

Mere info: https://www.borger.dk/Sider/International-pension-flytte.aspx?NavigationTaxonomyId=4ae13622-6624-4e95-b331-2fdf4f795239