MELLEMMENNESKELIGT, JURA, REGLER, ADVOKATER

ADMINISTRATION ER IKKE LET !

Flag 13-01-09 ~3 minutters læsning · 436 ord

I Danmark har jeg i 26 år arbejdet med ejendomsadministration og kan bevidne at det er et område hvor folk uden erfaring kan komme rigtig galt afsted.Hvis de uerfarne så rejser til Tyrkiet og udråber sig til tyrkiske mestre i at administrere så skal det som minimum give nogle startvanskeligheder.Det er helt ok at Udvandrerne benyttes til at udstille personer eller firmaer der opfører sig uanstændig eller kriminel.Jeg har fra anden side fået kendskab til lignende problemer i et projekt administreret af RHS så beskyldningerne er måske ikke helt grundløse, men de bør ikke fremsættes af anonyme eller personer med dæknavne.Brian Jessen fra Troll Home er tidligere på denne side blevet afsløret i brug af falsk navn og i den forbindelse er det værd at bemærke at RHS har et tæt samarbejde med Troll Home. I denne sag er man blot selv offer for den type dårlige moral.Som bestyrelsesmedlem i en ejerforening havde jeg i begyndelsen af 2007 den opgave at finde et adm.firma, hvilket ikke var nogen let opgave da deres kvalifikationer skal være ret komplekse. Efter en del overvejelser hvor mange firmaer (også RHS) blev vurderet, valgte vi Panorama Homes Network. Vi valgte dem ikke ud fra deres erfaring, for de havde på det tidspunkt kun udført administration for egne projekter. De blev valgt ud fra anbefalinger, medarbejderstab samt gratis hjælpsomhed med utallige problemer.

Der er stadig efter snart 2 års samarbejde plads til forbedringer, men vi bliver altid hørt og de er ikke for stolte til at lytte til kritik.

Det indslag som her på siden omtaler mistillid til PHN burde uddybe kritikken da mistillid er et kraftigt ordvalg at lade stå alene.

Det må også være vanskelig at oparbejde tillid, hvis man skal afprøve så mange firmaer på den korte tid der kan være tale om ?

For mig at se er alle adm.firmaer i Alanya under oplæring og man må derfor give dem lidt længere snor end man ville i DK.

I Tyrkiet er det ikke nok at kunne administrere efter «bogen». Det er mindst lige så vigtigt at have et godt «netværk». En udlænding kommer ikke langt i Tyrkiet med et problem der er gået i hårdknude. Derfor bør man vælge et tyrkisk ejet firma med en stabil international medarbejderstab. Disse firmaer opgiver ikke så let når det bliver dårlige tider.

Nu er det heller ike sådan at kun er administrationsfirmaets skyld når der opstår fejl eller misforståelser. Den første betingelse er at man laver så detaljeret en skriftlig aftale som muligt. Er man ikke i stand til selv at overskue den del, bør man bruge en advokat.

Poul Ravn

Skribentmail: