Danskernes interesse for at købe bolig i Tyrkiet vil tilsyneladende ikke stoppe med at vokse eksplosivt.
Antallet af læste sider om Tyrkiet på Udvandrerne.dk er knap og nap fordoblet hvert eneste kvartal siden fjerde kvartal af 2003. Og selv om trafikken på Tyrkiet allerede for et år siden overhalede trafikken på alle andre lande, så kaster det netop overståede andet kvartal af 2005 endnu en «næsten fordobling» af sig. Den sjette i træk.
I første kvartal af 2005 gennembrød Tyrkiet som det første land Udvandrerne.dk’s «lydmur» med over 100.000 viste sider på et kvartal. Men besøgstallenes himmelflugt fortsætter ufortrødent. I andet kvartal klikkede webstedets brugere ind på et dokument om Tyrkiet lige godt 200.000 gange (se fig. 1.)
Fig. 1: Læste sider om de fire mest populære lande på Udvandrerne.dk - kvartalsvis siden slutningen af 2002.
Dermed er interessen for Tyrkiet i skrivende stund næsten dobbelt så stor som interessen for at læse om Spanien, Frankrig og Sverige, som er de tre andre meget populære lande på Udvandrerne.dk. Vel at mærke dobbelt så stor som de tre lande tilsammen! Set i forhold til den samlede trafik på webstedet tegner dokumenterne om Tyrkiet sig nu for 30 pct.
Alle konklusionerne bygger på Udvandrerne.dk’s ref=‘http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/dokumenter-kategorier-underopdelingen-statistikken'>besøgsstatistik , som offentliggøres løbende på webstedet. Statistikken er i al ubeskedenhed det bedste pejlemærke, der kan opdrives, når det gælder om at lodde danskernes udlængsel. Webstedet er helt landeneutralt i sin opbygning - med gode råd om over 100 lande fordelt på samtlige verdensdele. Samtidig har statistikken kørt ud fra de samme principper i nu snart tre år.
Mange lande tiltrækker sig opmærksomhed
Trods Tyrkiets aktuelle dominans viser den samme statistik dog også, at brugerne af Udvandrerne.dk fortsat interesserer sig for en lang række lande. Hele 15 lande er således i stand til at mønstre over 3000 læste dokumenter i første kvartal 2005 (se fig. 2).
Land | Antal viste sider | |
---|---|---|
1 | Tyrkiet | 200.393 |
2 | Spanien | 36.888 |
3 | Frankrig | 34.949 |
4 | Sverige | 31.700 |
5 | Bulgarien | 9.795 |
6 | Italien | 9.242 |
7 | Grækenland | 7.280 |
8 | Storbritannien | 6.158 |
9 | Forenede Arabiske Emirater | 5.812 |
10 | Polen | 5.416 |
11 | Kroatien | 4.898 |
12 | Tyskland | 3.515 |
13 | USA | 3.499 |
14 | Portugal | 3.295 |
15 | Thailand | 3.015 |
Fig. 2: Antal viste sider på Udvandrerne.dk’s top-15 lande i andet kvartal 2005.
Graver man lidt mere i tendenserne, viser det sig faktisk, at Tyrkiet slet ikke er det land på Udvandrerne.dk’s top-15 liste, der oplever den største fremgang i interessen hos brugerne - forholdsmæssig set. Det gør Bulgarien og Polen, hvor vi taler om en syv-dobling af interessen fra 2004 til første halvår af 2005. Først herefter kommer Tyrkiet ind på tredjepladsen med en fir-dobling - efterfulgt af Kroatien og Thailand (se fig. 3).
Fig. 3: Top-15 liste over populære lande på Udvandrerne.dk sorteret efter stigning i antallet af viste sider fra 2004 til de to første kvartaler af 2005 (2004 = indeks 100)