Det var da en grim forgiftning, tror du ikke det kan være vandet fra din vandhane eller Restaurantens isternings maskine som du har drukket af, du er blevet syg af? Håber meget du overlever, da vi ellers vil komme til af savne dine altid muntre og underholdende kvabappelser herinde.

Disse isternings maskiner kan være de rene dødsfælder, især med den generelt dårlige hygiejne der udvises i Tyrkiske baggårds Restaurant køkkener samt varmen. Virkelig god grobund for 1000 vis af giftige bakterier. Samt du kan redde dig en dødelig sygdom fra dem. Maden har jo været tilberedt, og de fleste bakterier dør ved mellem 50 og 60 grader, så jeg tror mere på det er vandet du er så syg af. Legionærsyge er blot en af disse sygdomme, som desværre er meget udbredt netop da isternings maskinerne masseproducere Legionærsyge bakterier.

I øvrigt har Mahmutlar´s Borgmester netop åbnet 4 nye vandboringer ved Dim Cai floden som skal forsyne Mahmutlar de næste 50 år med vand der er så rent, som var det kildevand.(Mahmutlar er en Tyrkisk mini ferie by, beliggende i det sydlige Tyrkiet ved Rivieraen, 10 km øst for Alanya. Det er en typisk lille by, med det der høre med af gode og dårlige ting. Der regere pt en del ny pensionerede mænd, der finder det meget underholdende, at gnave kritisere svine til og brokke sig over alt og alle. Personer der nyder at få dem opmærksomhed det giver at debattere. Typisk er det personer med mange forliste ægteskaber, og tit har haft en utrolig kedelig og ligegyldig kommunale stillinger. Men for at blive ved vand og forgiftnings debatten så er Legionærsygdom er en lungebetændelse forårsaget af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter. Bakterierne inficerer makrofager i lungerne. Legionellainfektion (legionellose) kan også manifestere sig som Pontiac feber som er en influenzalignende sygdom der ikke kræver behandling. De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diaré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre.

Dødeligheden er i Danmark på ca. 15%, for de hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner dog ca. 30%.

Legionærsygdom forekommer i hele verden, men diagnosticeres fortsat sjældent udenfor Europa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand.

I Danmark er der de seneste år blevet påvist ca. 120 tilfælde om året. Ca. 30% af tilfældene er rejserelateret, dvs. erhvervet under rejse, typisk til det sydlige Europa. 5-10% af tilfældene er nosokomielle infektioner, mens resten af tilfældene erhverves i Danmark uden for hospital.

Legionærsygdom rammer hyppigst ældre og i forvejen svækkede personer, og oftere mænd end kvinder.

Legionærsygdom skal anmeldes skriftligt på formular 1515 til Epidemiologisk Afdeling på SSI og embedslægeinstitutionen. For rejserelaterede tilfælde bør angives oplysninger om rejseland, by, navn på overnatningssted, eventuelt. værelsesnummer samt rejseperiode. Tilfældene rapporteres videre til ECDC som varetager the European Legionella Disease Surveillance Network (ELDSNet)). Hvis to eller flere tilfælde er relateret til samme overnatningssted, er sundhedsmyndighederne i EU-lande forpligtet til at foretage en risikovurdering af overnatningsstedet, herunder undersøgelse af vandprøver. Hvis tilfældet ikke er rejseassocieret bør kontakt med andre mulige smittekilder angives (nyligt hospitalsophold, tandlægebesøg, besøg i svømmehal, arbejde med aerosoliseret vand etc) inden for en periode af 14 dage før sygdomsdebut. Ligeledes bør disponerende forhold (underliggende sygdom, misbrug etc.) angives.En sikker diagnose kan stilles ved dyrkning af bakterien fra sekret fra de nedre luftveje. Bakterierne gror kun på specielle substrater og ofte dårligt og langsomt. Fra de samme prøvematerialer kan der stilles en hurtigere, men knapt så sikker, diagnose ved PCR teknik, der påviser DNA fra bakterierne.

En tidlig og sikker diagnose kan stilles ved påvisning af antigen i en urinprøve fra patienten, denne analyse kan dog generelt kun påvise antigen fra én undergruppe af bakterierne (L. pneumophila serogruppe 1), der er årsag til godt halvdelen af de danske tilfælde.

Herudover kan der påvises antistoffer mod Legionella i blodprøver, positivt antistof niveau ses dog i mange tilfælde først sent i sygdomsforløbet (2 til 6 uger efter sygdomsdebut). Der bør mindst tages to blodprøver, en tidligt og en sent i sygdomsforløbet, da kun en ændring (stigning eller fald) i niveauet er diagnostisk for aktuel eller nylig sygdom. En del personer har forhøjet niveau af antistoffer mod Legionella, uden det kan relateres til aktuel sygdom.