FORBRUG, ØKONOMI, SERVICE

Til Bezina

Flag 06-08-07 ~Et minuts læsning · 213 ord

Jeg er enig med dig i, at prisniveauet er steget i Tyrkiet de seneste år. Men det skyldes nu ikke udelukkende, at tyrkerne prøver at snyde dig eller vride flest mulig penge ud af dig - selvfølgelig findes der brådne kar, også i Tyrkiet. Men det skyldes nu i højere grad at leveomkostningerne generelt er steget. Også for tyrkerne selv. Der er kommet flere og højere skatter og afgifter ligesom der er blevet indført mindsteløns regler.

Hvis man ser sig lidt for kan man sagtens leve billigt i Tyrkiet. Og man har jo lov at spørge om prisen inden man indvilliger i at købe. Hvis gadehandleren tager overpris, så lad være med at købe af ham, men gå i stedet i et af de store og velassoterede supermarkeder eller indkøbscentre. De har faste priser for alle.

Det lader til, at du har mødt en del af de brådne kar, det er trist. Men der findes altså masser af tyrkere, som er utrolig hjælpsomme, venlige og gæstfrie - uden tanke på at tjene på det. Og det er ikke mange steder du finder den service du finder i Tyrkiet.

Jeg er selv fast bosiddende i Alanya og har boet her siden 1999.

Håber du får en mere positiv oplevelse næste gang du besøger Alanya.

Skribentmail: