En stor tak til Bodrumbolig.dk og The Turkish Property Centre i Bodrum, som leverede en service udover, hvad man kunne forvente.
Kort før vores afrejse fra Danmark d. 22. juni fik vi at vide, at vores lejlighed i Bodrum ikke, som aftalt i købskontrakten, ville stå færdig 30.juni. Thomas og Jonas fra Bodrumbolig tilbød os derefter kvit og frit deres eget meget velbelliggende og lækre hus i Yalikavak. I lufthavnen blev vi uden omkostninger afhentet og kørt til huset. Den 1. juli flyttede vi (4 personer) på hotel i Bodrum by betalt af bygherren, eftersom lejligheden var lovet færdig fra denne dag. Her boede vi i 11 dage, indtil vores egen lejlighed var klar til indflytning. Trods den lille forsinkelse af byggeriet, havde vi en fantastisk ferie, og det skyldes ene og alene vores ejendomsmægler i Bodrum og ikke mindst deres samarbejdspartner her i Danmark: Bodrumbolig.dk. EN STOR TAK FOR DET
Opholdstilladelsen – ja, den fik vi selvfølgelig på få timer, da The Turkish Property Centre i Bodrum havde helt styr på papirgangene og hvilke myndigheder, der skulle kontaktes.