Lovændringen til lov om ændring af bl.a. status på skøder fra kat irtifaki til kat mülkiyeti er vedtaget i det tyrkiske parlament i dag den 23⁄6 2009.
Loven træder i kraft efter underskrift af præsidenten og offentliggørelse i Lovtidende Resmi Gazete).
Med lovændringen og dagens vedtagelse er der ikke mere risiko for at blive pålagt en bøde på 1.000 TL.
For fremtiden bliver fremgangsmåden den, at en anmodning fra blot én ejer i en bebyggelse er tilstrækkelig til, at det lokale tinglysningskontor (skødekontoret) administrativt ved egen drift og sagsbehandling skal foretage ændringen til kat mülkiyeti.
Der skal kun bruges 2 dokumenter, ISKAN 1 og police på jordskælvsforsikring DASK.
Ved nye bygninger skal entreprenøren eller den berettigede ansøge om ændring til kat mülkiyeti inden 60 dage efter ISKAN 1 er udstedt.
Lovændringen medfører også, at der skal foretages ændringer i vedtægterne til ejerforeninger. Vedtægtsændringen skal kunne vedtages med simpelt flertal på en dertil indkaldt generalforsamling og skal følges op med nyvalg til bestyrelse inden 3 måneder efter vedtægtsæn-dringen.