Det er ikke mærkeligt, at svarene er modstridende.

International eller ‘grænseoverskridende’ jura er ikke enkel, og de fleste lande mener at privatretlige, herunder arveretlige, problemer skal løses udfra landets egen lovgivning. Danmarks regel er, at et dødsbo skal behandles i det land, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet.

I nogle lande skal dødsboet derimod skiftes i det land, hvor værdierne befinder sig, uanset hvor afdøde boede.

Tyrkiet har en regel om at fast ejendom beliggende i Tyrkiet skal behandles efter tyrkisk lovgivning, mens anden formue behandles efter loven i det land, hvor den befinder sig. I øvrigt anvendes afdødes ‘milli hukuku’, altså loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet.

Når der er tale om international arv, vil det altid være en god idé at få lavet et testamente. Testamentet vil blive respekteret i Tyrkiet, medmindre det strider mod tyrkisk lovgivning.

Det er dog testators eller arvingernes opgave at få testamentet frem til de tyrkiske myndigheder i behørigt oversat stand.