BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, EJENDOMSMÆGLERE

Boligkøb

Flag 25-08-05 ~2 minutters læsning · 241 ord

Vi har netop købt et hus i Belek, og jeg har i den forbindelse naturligvis anvende www.udvandrerne.dk til information og inspiration.

Uagtet det er en åben portal og alle kan skrive hvad de har lyst til, så mangler den måske lidt lødighed. At en ejendomsmægler kan forsøge at lokke kunder til ved at sige at de sparer købersalæret og der kan være helt op til 10.000-20.000 EURO er svineri, samtidigt med at de annoncere en bolig til 300.000 kr. Købersalæret ligger rimeligt fast på 3%.

I øvrigt kan jeg anbefale at man anvender de professionelle engelsktalende tyrkiske ejendomshandlere samt advokater. De kan tilsammen give noget som en dansk eller anden udenlandsk mægler/advokat ikke kan, vigtigst af alt kender de den tyrkiske mentalitet, system samt måder til at få tingene til at ske.

Gør jeres hjemmearbejde, lad være med at «købe» en inspektionstur hos én ejendomsmægler, men sammensæt jeres egen tur, hvor I møder 3-4 ejendomsmæglere, som alle på forhånd har sendt jer fakts og fotoes af de boliger de vil vise jer.

Et tip til kommende købere i Tyrkiet, for at sikre sig mod en dobbelthandel, dvs. at sælger sælger boligen to gange, fordi han får en bedre pris tilbudt, er at få indføjet en bod ved annulering af handlen. I vores tilfælde er boden på 15.000 EURO, så i aller væreste tilfælde har vi tjent 100.000 kr. på hele eventyret.

Kontakt mig gerne hvis I har brug for flere erfaringer.

Skribentmail: