BOLIG, KVALITET, FERIEBOLIGER, LEJLIGHEDER

Danske byggeprincipper

Flag 15-01-08 ~2 minutters læsning · 310 ord

Alanaybyg skriver:

Vi skriver «danske bygge PRINCIPPER» og ikke at byggeriet opføres som i Danmark - det hverkan kan eller må man. Hvad principper dækker over kan med rette diskuteres, men om vi går for langt - bedøm selv!

I deres materialer står der ikke kun PRINCIPPER, men:

«bygget efter danske STANDARDER med fugtspærre i bunden af bygningen og med isolerede dobbeltvægge»

Alt i alt må en almindelig godtroende køber tro, at byggeriet lever op til danske byggereglementer. Ikke alle er jo ingeniører eller byggesagkyndige, der ved at PRINCIPPER og STANDARDER ikke er det samme som bygningsrelegmenter. Desuden er dansk standard MEGET andet end fugtspærre og isolering.

Min bedømmelse: Jo, Alanyabyg går alt alt for langt i deres markedsføring. Betragter det som absolut vildledning af evt. købere og annonceringen ville ALDRIG blive accepteret i DK. Nuvel, nu er det så i Tyrkiet, men så lad dog være med at misbruge «Dansk kvalitet».

Forresten er det slet ikke sikkert, at dobbeltmur med, kald det så isolering (flamingoplader ??), er godt i en bolig, der står ubenyttet i lange perioder. Er der kun isolering mellem teglene og ikke i «råhuset» er det efter min mening en dårlig løsning (kulde/fugtbroer og er hele boligen lukket inde i en stor dampspærre er det meget vigtigere at lufte ud dagligt end i et traditionelt tyrkisk byggeri uden danske halvstandarder. Og skulle «isoleringen» være flamingo gør det fugtprolemet endnu større. NB: Skimmelsvampe kan vokse, hvor der er organisk materiale og fugt til stede. Hvor er det organiske i en traditionel tyrkisk moderne ferieboligs ydermure ? Så fugt, OK, skimmelsvampe, nej !

Citat Alanyabyg:

«Ingen mug og skimmelsvampe efter kort tid, som desværre ses i mange turisters lejligheder bygget efter traditionelle tyrkiske principper (vi turister lever jo ikke dagligt i lejlighederne og kan lufte ud hver dag). Kom selv ned og bedøm.»

Det var så min bedømmelse.

Skribentmail: