BOLIG, JURA, REGLER, LEJLIGHEDER, RÅDGIVNING

Tyrkiske boliger er ikke bygget efter danske byggeprincipper!

Flag 12-01-08 ~2 minutters læsning · 313 ord

Hvordan skal de kunne være det, når de befinder sig i Tyrkiet og byggeriet er tegnet og designet af tyrkiske arkitekter og bygget af tyrkiske håndværkere.

Tyrkiske boliger er bygget efter tyrkiske byggeprincipper tillempet noget af den comfort, som danskere og vore nordiske naboer sætter pris på.

Iøvrigt ville det være total spild af tid, energi og penge at bygge efter danske byggeprincipper. Klimaet her på Solkysten er et ganske andet end i det kolde nord, og at bygge med dansk byggereglement i baghovedet vil være hul i hovedet og gøre mere skade end gavn.

I Spanien, Portugal og Italien bygger man jo heller ikke efter danske byggeprincipper, men efter henholdsvis spanske, portugisiske og Iitalienske.

Men at boligerne er bygget efter andre principper end de danske, behøver jo ikke at gøre boligerne ringere.

De tyrkiske bygherrer og håndværkere har efterhånden lært at gøre mere ud af finishen. Og det er som regel her, den halter.

Jeg medgiver gerne, at der også i Tyrkiet finder en del dårligt arbejde og byggesjuks sted. Det gør der jo også i Danmark og for den sag skyld i et hvert europæisk land.

Udviklingen i Tyrkiet ligner meget den, vi oplevede i Spanien for nogle årtier siden og i dag har spaniolerne lært det. Det hele sker ikke på en dag og tyrkerne skal nok lære det sidste også.

Opg så må man ikke glemme, at køber men en velbeliggende lejlighed i Tyrkiet med god havudsigt får man den altså også til en pris, der ligger på under 13 af de spanske priser.

Og hvad gør det så, at en enkelt stikkontakt sætter lidt skæv eller at der er malet lidt udenfor på fodlisterne og at der mangler lidt i fugerne?

Forventer man dansk byggeri med danske byggeprincipper skal man efter min mening ikke købe bolig i Tyrkiet, men holde sig til Danmark.

Med venlig hilsen

Helge Christensen

Skribentmail: