BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, LEJLIGHEDER, VILLAER

Billige lejligheder i Avsallar

Flag 22-12-06 ~2 minutters læsning · 217 ord

Det er ganske rigtigt, at lejligheder og for den sags skyld også villaer er en del billigere i Avsallar end i områderne omkring Alanya.

Det skyldes efter min mening flere ting. Indtil for godt et år siden var der ikke mange danskere, der kendte den charmerende lille by. Langt de fleste danskere var fokuserede på Alanya, Oba, Kestel, Mahmutlar m.v. Tyskerne har i de sidste par årtier været flittige købere i Avsallar, men synes nu at mangle midlerne til boligkøb i Tyrkiet.

Og da det er indlysende at lave priser lokker købere til - især hvis de får samme kvalitet og beliggenhed - er mange bygherrer bevidste om dette disse fakta. Derfor prissætter man helt bevidst boligerne, som man gør, i håb om at overbevise kunderne om, at denne lille oase er noget helt for sig selv, hvilket allerede er gået op for rigtig mange danskere, der nu udgør en helt lille koloni i Avsallar.

Jeg ser Avsallar som et område, der er værd at investere i fremfor de mere kendte byer langs Sydkysten. En by i udvikling, hvor man bor lidt mere privat og alligevel med de samme faciliteter indenfor gåafstand og med Alanya kun 20 minutters kørsel væk.

Mange venlige hilsener og en God Jul samt et godt nytår til alle fra

Helge Christensen

DANA-BOLIG

Skribentmail: