BOLIG, JURA, REGLER, LEJLIGHEDER, RÅDGIVNING, SKØDER

Ændring af skødestatus fra Kat Irtifaki til Kat Mülkiyeti

Flag 21-05-09 ~2 minutters læsning · 369 ord

Der er mange synspunkter og kommentarer til dette emne i disse dage. Her er så en mere, helt dugfrisk fra kilden.

Indledningsvis skal det bemærkes at det Tyrkiske Parlament så sent som i går drøftede denne problemstilling, da det har vakt en del røre og forvirring at dette skal være tilendebragt senest d. 14. november 2009, da der ellers vil falde bøder på TL 1.000,- hvis man ikke får det gjort.

Det er med udgangspunkt i «artikel 23 of the Law No. 634 on CONDOMINIUM OWNERSHIP» som trådte i kraft d. 14. november 2007. Heri nævnes fristen til at strække sig over 2 år, derfor datoen d. 14. november 2009.

Processen omkring dette tager ca. 2-3 uger fra start af. Der skal foreligge følgende dokumenter i kopi:

  • kopi af skøde

  • kopi af pas (skødeholder(e))

  • Ferdi Iskan udstedt af kommunen

  • Byggetilladelse udstedt af kommunen

  • Opdateret vurdering af boligen udstedt af kommunen

  • kopi af DASK forsikring (skal være gyldig)

Der er skrevet meget om at når processen skal igang, skal alle i et kompleks (matrikelnummer) afleverer ovenstående dokumentation på samme tidspunkt. Dette er næsten korrekt. Der er nemlig sådan at på et matrikelnummer med eks. 5 blokke (lejligheder) kan man indleverer det for en enkelt blok, blot dokumentationen er komplet for hele blokken. Man er altså ikke afhængig af de øvrige bygninger på matrikelnummeret.

Tilsvarende kan blot en ejer i en blok repræsenterer resten af ejerne, eller blot en ejer i et helt kompleks, altså ikke noget med fuldmagter eller at alle skal være tilstede.

Der er ingen krav om gyldige opholdstilladelser, pasbilleder, særlige plastlommer eller andet.

Selve omkostningen for denne ændring vil ligge indenfor en ramme på ca. TL 150,- op til ca TL 250-300 pr. enkelt bolig. Hertil kommer så det beløb som det servicefirma man får til at hjælpe sig tager for ulejligheden.


I går drøftede man i det Tyrkiske Parlament muligheden for en hurtig ændring af proceduren netop for at lette forretningsgangen, så lige p.t. efter gældende regler er lidt omstændig.

Så det vurderes at der formentlig kommer nogle mere lempelige regler på området inden for en overskuelig fremtid.

Men til alle jer der skal have dette foretaget, spørg jer for om der er nyt på området.

Skribentmail: