Som en af de allerførste statsautoriserede ejendomsmæglere der staretede med salg af boliger i Tyrkiet, har jeg kunne følge udviklingen og behovet for mere sikkerhed i markedet. Det er bestemt ikke irrelevant at benytte en advokat når man handler, man skal blot sørge for, at den advokat man benytter, dels kender det Tyrkiske boligmarked og dels er uvildig. Jeg har efterhånden mange eksempler til sammenligning, og påfaldende er det i hvert fald, at hvis vores kunder har været i kontakt med Advodan, aflyser de kontrakten, men har de været i kontakt med andre advokater, kan vi komme i dialog og skaffe den nødvendige dokumentation.
Der er mange forhold at tage i betragtning, når man køber i et andet land og det kan være svært at finde advokater, der kender netop tyrkiske forhold. Jeg ved at der er advokater, der har specialiseret sig i bolighandel i Tyrkiet som f.eks. advokatfirmaet Kirk Larsen Ascanius Med bl.a. afdeling i Herning.
Det er en rigtig god ide at drøfte risici samt evt. testamente og samejeroverenskomst med en advokat inden køb. Vi henviser gerne til uvildige advokater, der kender til Tyrkiske forhold, så har nogen kendskab til andre specialister, hører jeg gerne om det.