GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, ENERGI, GRUNDE, JORD, RESTAURANTER, TØJ

Intet nyt under solen

Flag 15-11-13 ~3 minutters læsning · 546 ord

Kære Jørgen, tak for dit indlæg, endelig én mere der tør stå frem. Vi mistede desværre kontakten, af hvilken årsag fandt jeg aldrig ud af men bedre sent end aldrig, du har forhåbentlig stadig min mailadresse?

Dine argumenter er som sædvanlige rigtige, men problemet for os danskere i Thailand er bl.a. politisk uvidenhed, der til stadig bakkes op af uvidende medborgere som er dybt misundelig på os få der har taget den endelige beslutning om at leve de sidste år, efter et langt arbejdsliv, her ude i solen og varmen, med vore thaifamilier.

De er alle gennemsyret af den forkerte opfattelse at vi lever i sus og dus for de små penge vi får udbetalt. Opfattelsen bunder ene og alene i at samtlige rejsebureauer fortæller at her kan man leve godt og billigt, de fortæller jo ikke priserne på dagligvarer, som er enten lig med eller endog dyrere i DK. Kun ganske få madvarer er billigere end i DK. De bruger som argument den billige mad man kan få på restauranter, sammenlignet med med DK, de bruger alt det billige sekunda man kan købe på diverse markeder. Og det bruger politikerne så som rettesnor for pensionsberegninger. Så Janteloven har store fanskarer her blandt turisterne.

Du efterspørger sammenholdet mellem danskere. Det er, desværre, meget lille, modsat de fleste andre folkeslag. Danskere holder sig for sig selv i hvert fald her i Pattaya, de få der lever her fast (under 10), undgår for det meste det sammenrend der er på dansker barer. Turisterne der kommer er næsten alle kun interesseret i at møde danskere og spise dansk mad. Og så det væsentligste i den sammenhæng, de har alle en fiktiv adresse i et EU/EØS land så de er ikke begejstret for at blive taget med bukserne nede over for os der lever af smulerne. De er arrige over at de bliver pålagt at skulle være i DK mindst 6 mdr. om året. De er oven i købet så arrogante at de i fuld alvor fortæller at vi kan da bare tage hjem og nyde godt af den danske velfærd. Idet de totalt glemmer at der intet er at komme hjem til, ingen bolig, ingen familie, 6 mdr. karantæne før man kan komme ind under hjælp til en plejehjemsplads og sygehjælp m.m.m. Og hvad med vore thaifamilier som jo ikke kan følge os, grundet indvandrerlovene.

Du har jo selv læst de hadefulde indlæg her og på andre fora, fra danskere der lever godt og trygt i DK, men ikke vil give os muligheden for at få del i de goder som vi trods alt har været med til at bygge op gennem mange år på arbejdsmarkedet. Vi må godt betale dansk skat men vi må ikke stemme.

Det mærkeligste er, for mig, at det er kun danskere i Thailand der omtales alle steder, men glemmer de tusinder der lever deres otium i andre VARME lande, hvorfor mon???? Man hører jo aldrig knubbede ord om gæstearbejderen fra Pakistan eller Tyrkiet etc., der kan tage hjem efter de obligatoriske arbejdsår, og vel at mærke med fuld pension!!!!

Nu ikke mere, gider faktisk ikke denne trættende argumentation, som aldrig får en ende før man ændrer loven så der er lige ret for alle pensionister, uanset hvor man ønsker at bosætte sig.

Somrak

Skribentmail: