Udlændinge kan købe en lejlighed i Thailand og få skøde på den, men udlændinge kan ikke eje jord i Thailand. Alligevel har man som udlænding tre muligheder, når køber en villa i Thailand.
1) Man kan lease jorden af sælgeren i 30 år og sikre sig ret til at forlænge leasingen derefter. Her er problemet dog, at leasingen ikke kan registreres officielt.
2) Man kan eje jorden gennem et thailandsk selskab, men det er besværligt at skulle bestyre både et hus og et selskab. Desuden kan udlændinge kun eje 49 pct. af et thailandsk selskab, så der skal yderligere jura til for at sikre kontrollen med jorden. Desuden har de thailandske myndigheder siden 25. maj 2006 krævet, at selskaber, der ejer fast ejendom i landet, skal være aktive. Med andre ord: Kontakt til en advokat er et must.
3) Villasælgere i Thailand tilbyder ofte selv en pakke, hvor problemet med ejerskabet af jorden er klaret enten ved leasing eller gennem et selskab. Ved selskabsmodellen klarer sælgeren tit alle formaliteterne omkring driften af det nødvendige selskab, fremgår det af artiklen.