SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, TANDLÆGER

19-91 pct. at spare på tandlægen

Flag 16-06-11 ~Et minuts læsning · 186 ord

Du kan spare mellem 19 og 91 pct. af regningen, hvis du skifter din danske tandlæge ud med en svensk. Det viser en ny redegørelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet.

Direktør Agnete Gersing fra styrelsen kæder den store pris-forskel sammen med, at der mangler noget konkurrence mellem de danske tandlæger. Hun opfordrer til at undersøge markedet omhyggeligt, inden du kaster dig ud i en tandbehandling. Det er ikke sikkert, at din egen tandlæge er hverken bedst eller billigst til at løse opgaven, siger hun.

Men det er der ikke ret mange danskere, der gør. I 2005 fandt den daværende Forbrugerstyrelse frem til, at 60 pct. af alle danskere havde haft den samme tandlæge de seneste 10 år, og at 78 pct. af danskerne aldrig havde skiftet tandlæge - eller overvejet at gøre det.

Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen, erkender, at der i nogle tilfælde kan være penge at spare for danskere ved at få behandlet deres tænder i Sverige eller hos en anden dansk tandlæge. Men hun forstår godt, at danskerne ikke har lyst til det. De vil gerne have kontinuitet, fremhæver hun ifølge artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://fpn.dk/penge/article2462378.ece