Danske kvinder får seks uger ekstra til at få foretaget en abort i, hvis de vælger at gennemføre den i Sverige.
I Danmark skal en abort normalt foretages senest i 12. uge af graviditeten, men i Sverige går grænsen først ved 18. uge.
Tidligere var det kun tilladt for svenske kvinder at få foretaget abort i Sverige, men den svenske regering vil nu åbne for, at også udlændinge kan komme til Sverige og få foretaget en abort efter de svenske regler.
Det ventes, at den nye lov, som giver muligheden, vil blive vedtaget inden efteråret, fremgår det af et Ritzau-telegram.