SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, HOSPITALER

Her mangedobles prisen for et donoræg

Flag 27-12-12 ~Et minuts læsning · 185 ord

I Danmark får kvinder kun DKK 500 - plus kompensation for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste - for at donere et æg til barnløse kvinder. Men i region Skåne er belønningen til ægdonorer mange gange højere - nemlig SEK 11.000, svarende til DKK 9500. Prisen varierer fra region til region i Sverige, men den kommer aldrig under SEK 3000 for et donoræg.

Den lave pris for donoræg i Danmark skyldes, at betalingen til æg- og sæddonorer er ligestillet. Flere fertilitetslæger kritiserer den danske pris for donoræg for at være for lav, fordi betalingen slet ikke harmonerer med, at kvinden skal igennem 10 dages hormonbehandlinger, løbende scanninger og til sidst udtagningen af æg efterfulgt af måske en eller to dages sygemelding.

Tidligere skulle barnløse kvinder vente i 2 12 år i Skåne på at få et donoræg, men efter at betalingen blev sat op til SEK 11.000 i juni 2012, er ventetiden faldet til et halvt år, fordi langt flere kvinder har meldt sig med donoræg.

Til sammenligning for kvinder i Spanien EUR 1000 - svarende til DKK 7500 - for et donoræg, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: