JOB, SKATTER, AFGIFTER

OECD-mester i at sænke skatterne

Flag 13-09-14 ~Et minuts læsning · 157 ord

Der findes ikke noget land i den vestlige verden, der har sænket skatterne så meget de seneste år som Sverige. Godt 4,5 pct. af BNP er skatterne lettet i broderlandet fra 2005 til 2012, fremgår det af en opgørelse fra den veslige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

På andenpladsen følger Israel med skattelettelser på godt 4 pct. - efterfulgt af Island med lettelser svarende til 3,5 pct. af landets produktion. Danmark kommer ind på 7.-pladsen i disciplinen. Her når skattelettelserne i perioden op på knap 3 pct. af økonomien.

Samtidig har Sverige en statsgæld på under 40 pct. af BNP, og det er en af de laveste gældsprocenter i Europa. Og den offentlige gæld i Sverige stiger heller ikke så hurtigt som i de fleste andre europæiske lande. Det offentlige underskud i Sverige ligger på 1,4 pct. af BNP. Det er langt under de 3 pct. af BNP, som Euro-landene skal holde sig under, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: