Arbejdsløse danskere, efter at landet har mistet over 150.000 arbejdspladser under krisen, har masser af job at vælge i mellem. De ligger blot i Nordsverige, hvor ledigheden er rekordlav.
Desuden er der mange projekter på vej i området. Blandt andet skal der bygges en kæmpestor Facebook-serverhal i Luleå på størrelse med 13 fodboldbaner. Og så bliver der brug for masser af folk, når dele af malmudgravningen i Kiruna i 2012 flytter til byen Pajala, skriver Fagbladet 3F.
Alene omkring Kiruna og Pajala bliver der beskæftigelse til cirka 1000 byggefolk og mellem 300 og 400 chauffører til at transportere malmen. Desuden vil Pajala få brug for blandt andet skolelærere og servicemedarbejdere, fremgår det af artiklen.