FORBRUG, KØB, SALG, TØJ

Danskerne shopper i Malmö som aldrig før

Flag 23-07-09 ~Et minuts læsning · 168 ord

Danskerne flytter deres indkøb til Malmö mere end nogensinde før. 44 pct. flere danskere - i forhold til samme tidspunkt sidste år - tager således over Øresund i weekenden, og det er med til at holde hånden under Malmö i den aktuelle finanskrise, fremgik det af indslaget.

En af de mange danskere, der har taget til Sverige for at købe ind, er gymnasielev Rikke Lykke. Hun synes, at der er rigtig mange penge at spare ved at købe ind på den anden side af sundet. Mange gange helt op til 50 pct. Og det stykke tøj, som hun står med under interviewet, har kostet 100 svenske kroner, mens det vil koste 500 danske kroner i Danmark.

Danskernes shopping i Sverige har på det seneste fået et ekstra løft af gratis busser, som kører mellem København og indkøbscentret Jägersro i Malmö. Her er interessen for at komme med så stor, at arrangørerne bag turen først kan melde om ledige pladser i indkøbsbusserne om en måned, fremgik det af nyheds-klippet.

Skribentmail: