I 2005 stod Jeppe Schroll med en guldring på højre ringfinger, en brasiliansk hustru og ingen muligheder for at få hende med til Danmark. Da Jeppe Schroll ringede til Udlændingeservice lød svaret, at der ikke var noget at gøre hun kunne ikke flytte til Danmark før hun var 24, eller han blev færdiguddannet læge; et erhverv der er mangel på, og derfor giver adgang til Danmark for begge parter.

Udlændingeservice undgik helt at fortælle Jeppe Schroll om muligheden for at flytte til Sverige, opnå status af at være reelt bosat, og derefter have fripas til at flytte tilbage til Danmark med sin hustru. Udover at ringe til Udlændingeservice ledte Jeppe Schroll efter al information, han kunne finde, om familiesammenføring fra Udlændingeservice igennem, men han fandt intet om EU-reglerne.

»Jeg tror sagen er den, at det netop var fordi, det var EU-regler; og dem skilter de ikke med overhovedet.«

Pinligt

Jeppe Schroll havde egentlig troet, at det hele nok skulle gå, da han faldt for Renata på sit semester som udvekslingsstuderende i Brasilien. Men udlændingeservice udlagde det som umuligt at få den dengang 19-årige Renata til Danmark.

»Det var pinligt at fortælle til min svigerfamilie. Nu havde jeg giftet mig med deres datter, og så måtte hun ikke engang bo i mit land.« Jeppes Schrolls brasilianske svigerfamilie havde især svært ved at forstå, hvorfor Danmark som EU-land kunne have så højt plankeværk om deres land, når fire af Renatas søskende kunne bo i Europa to i Schweiz og to i Frankrig.

Valgte Malmø

Den dengang 25-årige studerende endte med at kigge på Ægteskab Uden Grænsers (ÆUG) hjemmeside, hvor han læste om muligheden for at flytte til Sverige et halvt år, og derefter kunne vende tilbage til Danmark med en EU-borgers rettigheder til at blive familiesammenført med sin kone. Dengang havde ikke ÆUG ikke fået at vide, at man kunne nøjes med at flytte til et andet EU-land og arbejde minimum 12 timer om ugen i ti uger for at blive erklæret reelt bosat. Men udsigten til et halvt års arbejde uden relevans for medicin-studiet og al besværet ved at købe lejlighed og flytte frem og tilbage var for uoverskueligt for det unge par, og de valgte at slå sig ned i Malmø.

»Hvis jeg havde vidst, at det bare var ti uger med 12 timers arbejde om ugen, så havde jeg udnyttet det. Så var jeg flyttet til Sverige og havde enten arbejdet med at dele aviser ud i weekenden eller havde taget et sommerferiejob. Vores liv havde set helt anderledes ud, hvis jeg havde fået de rigtige oplysninger.«

Jeppe Schroll fortæller, at han ikke længere er sur eller ked af det over, at de skulle flytte til Malmø.

»Men jeg er da taknemlig for, at det svenske samfund vil lade nogle som os bo i deres land.«

Parret har boet i Malmø i tre år nu, og byen har på grund af Renata og Jeppe Schroll nu en capoiera- og sambaskole. Jeppe Schroll er færdiguddannet læge om et halvt år. Han ved endnu ikke ,om han tager sin to års turnus som fungerende læge i Danmark eller Sverige.