Cecilie er en charmerende lille dame på 14 måneder. Og det er først og fremmest på grund af hende, at Marianne og René Ebsen nu er tilbage i Danmark efter tre år på den anden side af Øresund.

For da Marianne blev gravid, satte det en masse tanker i gang: »Afstanden til familie og venner virkede pludselig meget længere. Jeg vidste, at jeg ville komme til at savne at tage en smuttur med babyen hjem til mine forældre i Taastrup og til veninderne. Men det ville nemt komme til at tage et par timer hver vej med offentlig transport. René og jeg har hele tiden troet på »projekt Malmø« og hele pakken som familie med børn i »dagis«. Men jeg skal love for, at der sker noget, når man venter barn. I hvert fald for os.«

I første omgang havde Marianne heller ikke lyst til hverken at gå til jordemoder eller føde i Sverige.

»Jeg ville være helt sikker på, at jeg forstod, hvad der blev sagt,« siger hun og blev derfor meldt til på Frederiksberg Hospital i nærheden af hendes arbejdsplads.

Men Cecilie endte med at komme til verden på Roskilde Sygehus, for fem uger før hun blev født, flyttede Marianne og René ind i deres nye andelsrækkehus i Hedehusene mellem Tåstrup og København.

»Og 15 minutters kørsel til begge hold bedsteforældre og vores søskende,« tilføjer René.

De tænker begge med glæde tilbage på deres tre år i Klagshamn - en lille by tæt ved vandet ca. ti kilometer syd for Malmø. Her fik de deres husdrømme opfyldt til en rimelig pris, for i Danmark havde de ikke råd til at købe tilbage i 2005.

Men job, familie og fritidsinteresser blev på den anden side af broen.

»Vi må indrømme, at vi aldrig fik bygget en svensk omgangskreds op. Selvfølgelig talte vi med naboerne, men mere blev det desværre ikke til,« siger René.

Parret lagde ellers godt ud og gik til svensk for danskere på universitetet i Malmø.

»Men vi var ikke særlig gode til at huske at bruge sproget, og det havde nok været en god idé,« siger Marianne.

I løbet af deres tid i Sverige fik de selskab af tre par venner, der blev lokket over af de billige huspriser.

»Men vi endte med både at blive de første, der rykkede til Sverige, og de sidste, der flyttede tilbage. Ingen af vores venner var kede af at bo i Sverige. Det var bare forskellige ting med f.eks. arbejde, der gjorde, at de ikke blev boende så længe,« siger René Ebsen.

Inden Marianne og René flyttede til Klagshamn, havde de lavet en klar aftale om, at hvis en af dem ville tilbage til Danmark, så skulle den anden acceptere det uden diskussion.

»Det var mest mig, der begyndte at snakke om Danmark, fordi vi skulle have Cecilie,« siger Marianne.

Men det var René, der rykkede, da beslutningen først var truffet.

»Jeg er ikke særlig tålmodig af natur, og jeg syntes ikke, at ejendomsmægleren var nok engageret. Så jeg var over ham hele tiden for at få gang i fremvisninger osv. Det tog da også kun en måned at få solgt. Og samme dag som køberne skrev under, skrev vi under her. Vi havde huset på hånden, men turde ikke købe, før vi havde solgt i Klagshamn,« siger René.

Deres Sveriges-historie ligner mange andres: Tilbage i 2005 boede parret sammen i Mariannes lille andelslejlighed i Valby. Huslejen var billig - kun 2.900 kroner - de var chokeret over, hvor lidt de havde råd til, og hvor langt de skulle væk, da de begyndte at kigge på hus.

Men i Klagshamn kunne de få et rækkehus på 127 kvadratmeter netto for 925.000 svenske kroner. Tre år senere fik de 1,7 million svenske kroner for huset og havde dermed fået råd til at købe i Danmark, hvor priserne i den samme periode er faldet.

»Vi fik solgt på det helt rigtige tidspunkt. Det vidste vi ikke dengang, men vi har fulgt lidt med i priserne i vores gamle kvarter, og vores hus er stadig det, der er solgt til den højeste pris,« siger René.

Selve flytningen gik »lidt op i hat og briller«, for det unge svenske par, som havde købt deres hus, var ikke tilfredse med rengøringen.

»Jeg havde været derovre og gøre rent en hel dag sammen med min mor, og jeg syntes, at det så fint ud. Men i Sverige hyrer man åbenbart rengøringsfirmaer, der er specialiseret i flytterengøring, så køberne var ikke tilfredse. Vi havde også ladet nogle lamper hænge, som de bare kunne overtage, men vi havde åbenbart misforstået hinanden, for de var meget utilfredse med, at vi ikke havde fjernet alle lamperne,« siger Marianne.

I Hedehusene har de begge fået skåret deres transporttid til job i henholdsvis Ballerup og København ned til to gange en halv time om dagen.

»Jeg arbejder mere, end jeg gjorde, da vi flyttede til Sverige, så jeg ville have fået endnu mindre tid sammen med Cecilie, hvis vi var blevet. Og det ville jeg være ked af,« siger René, der ligesom Marianne har lagt Sverige helt bag sig.

»Vi kender ikke nogen derovre, som vi besøger. Vi havde tre gode år i Klagshamn, og jeg syntes da, at det var vemodigt at skulle sige farvel, men vi savner ikke noget fra vores tid i Sverige,« siger Marianne.