Boligkrisen er nu nået til Sverige i en grad, så boligselskaberne tilbyder folk at bo i lejligheder i en vis periode - gratis.
Det mest opsigtsvækkende tilbud kommer nok fra byggeselskabet Hökerum Bygg, som i flere måneder forgæves har forsøgt at sælge nogle lejligheder i den vestsvenske by Borås. Men nu skal lejlighederne altså fyres af. Derfor kan du nu få lov at bo i en dem i fire år uden at betale husleje. Dermed sparer du angiveligt en kvart mill. kr. i husleje.
Så langt er andre svenske byggeselskaber endnu ikke gået. Men flere af dem er ifølge nyhedswebstedet e24 så pressede, at du kan få lov at bo i deres lejligheder i en huslejefri periode. I andre tilfælde kan du score en ny bil eller en omgang gratis indretning, hvis du vælger at flytte ind, fremgår det af artiklen.