Sverige er det land, der kan få flest danskere til at pakke kufferten og flytte til udlandet. I 2010 valgte 3136 danskere at flytte hinsidan, og det gør broderlandet til den største dansker-magnet, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det næststørste udflytterland er p.t. Storbritannien, som i 2010 tog imod 1891 danskere. Derefter følger USA på tredjepladsen med 1612 danske tilflyttere på kontoen. Nummer fire og fem er Tyskland og Norge med henholdsvis 1344 og 1207 danske tilflyttere i 2010, fremgår det af artiklen.