For det første blev jeg beskattet af min bruttoindkomst i Spanien og derefter af mit overskud i Danmark. Reelt har jeg betalt langt over 100 pct. i skat af mit overskud.
Jeg har ved indlevering af min selvangivelse anmodet om tilbagebetaling af skat betalt i Spanien. Lakonisk har Skat meddelt mig, at det vil tage yderligere tre måneder, inden jeg kan forvente et svar. Så har jeg i alt ventet otte-ni måneder på at få at vide, om jeg kan slippe for dobbeltbeskatning.
For det andet var der tvivl om, hvorvidt jeg skulle betale moms af mine honorarer. Her er reglerne grundlæggende, at f.eks. undervisning er fritaget for moms. Men der er naturligvis undtagelser. Kursusvirksomhed er momspligtig, hvis den primært er rettet mod virksomheder mv. og drives med gevinst for øje.
Når man har både momspligtige og ikkemomspligtige aktiviteter, støder man på den næste udfordring, da der så kun er delvis fradragsret for købsmoms. Det er altså ikke muligt blot at anføre den samlede købsmoms fra bogholderiet på sin momsangivelse.
For det tredje skal der beregnes lønsumsafgift, da jeg har momsfri aktiviteter i form af undervisning.
Der findes ikke mindre end fire forskellige metoder til opgørelse af lønsumsafgiften. Ikke nok med det. Ved den endelige afregning skal lønsumsafgiften beregnes ud fra det skattepligtige overskud i den afgiftsfrie del af virksomheden. Overskuddet skal naturligvis korrigeres for en lang række poster. Med andre ord kræves det, at man populært sagt skal skille det kolde vand fra det varme. Jeg skal altså fordele det samlede overskud i to dele, en afgiftsfri del, hvor der ikke er betalt moms, men derimod lønsumsafgift, og en afgiftspligtig del, hvor der betales moms, men ikke lønsumsafgift. Velbekomme.
Oven i alt dette anvender jeg virksomhedsskatteordningen, som i praksis er yderst kompliceret at bruge, og hvor simple bogføringsfejl kan føre til helt igennem uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser.
Og så har jeg slet ikke nævnt skattekontoen. Her betalte jeg moms mv. i god tid inden forfald med det resultat, at Skat førte pengene tilbage på min konto, blot for på et senere tidspunkt at meddele mig, at jeg ikke havde betalt min gæld og nu i tilgift blev pålagt strafrenter.
Kunne man forestille sig en privat virksomhed, hvor man straffer kunderne, fordi de betaler i god tid?
Kan man drive virksomhed i Danmark? Mit råd til iværksættere vil være «nej», medmindre du ønsker at drukne i bureaukratiske regler. Vil du gerne starte egen virksomhed, udvikle nye produkter og skabe arbejdspladser, så flyt til udlandet. Det synspunkt er jeg ikke ene om. Desværre.