BOLIG, KØB, SALG, BOLIGSALG, FERIEBOLIGER

Udsigt koster 30 pct. af husprisen

Flag 27-09-04 ~2 minutters læsning · 257 ord

Den anden bolig i den fjerde udsendelse var en arkitekttegnet villa i ét plan beliggende i bjergene nær Mijas og tre km fra Solkyst-byen Fuengirola.

Byggeår: 1972

Boligareal: 210 kvm

Grundareal: 2900 kvm

Ejendommen delte en 250 meter lang indkørsel med naboen, og der var langt mellem husene i området. I alt talte urbanisationen 11-12 huse.

I haven var der en kæmpestor, 15 meter lang, svømmepøl med murede bænke rundt omkring. Resten af haven bar også præg af indmurede bænke og blomsterbede.

I haven var der desuden placeret en diskret solfanger til opvarmning af vand, lige som der var automatisk vandingsanlæg, som kørte om natten.

På terrassen var der kaktus og udsigt til Middelhavet. Alene udsigten tegnede sig for cirka 30 pct. af ejendommens værdi, oplyste Jesper Juel Jensen fra ejendomsfirmaet Andersen & Andersen Estates S.L.

Der var udendørs grill og køkken, hvor køkkenet havde indlagt strøm – men manglede den sidste finish.

Stueplan: Garage, tre terrasser (den ene med BBQ), indgang, stue, kontor, spisestue, køkken, to værelser, to soveværelser med bad og påklædningsrum.

I alt havde huset fire soveværelser og fem terrasser.

I stuen var der små niveauforskelle. Køkkenet havde ældre fliser og var ikke blevet moderniseret siden byggeåret. Udskiftning af køkkener er til gengæld billigere end i Danmark, kunne Jesper Juel Nielsen fortælle. Badeværelset var heller ikke helt moderne.

Opholdsstuen indeholdt en pejs. Møblementet virkede lidt sommerhusagtigt, og halvdelen af det fulgte med i købet.

Stilen var rustik og lidt ‘70’er agtig. Den tidligere ejer var arkitekt og havde selv tegnet huset.

Salgspris: Kr. 6.300.000.

Skribentmail: