Nu tror man jo at det er noget der hører Spanien til så snart man nævner «Sorte Penge», men det ser ud til at vores kære fædreland Danmark absolut ikke ligger bagefter, tværtimod…
I udsendelsen «Desperate Boligdrømme» på DR1 Torsdag 23. November, kunne man således høre om et ungt par der havde kigget på 20 Andelslejligheder, og hvor de 19 tilbød den kunne blive deres hvis de betalte «Dusør» på op til 300.000 Kr.
Når det er 95% af sælgerne der mener at det er hvad der skal til, så må man vist sige at Danmark ligger helt i top vedrørende «Sorte Penge» i ejendomshandler. Samtidig kan man kun smile lidt når man freover hører Danskere hykle om sorte penge ved ejendomshandel i udlandet.
Uddrag fra beskrivelsen af programmet på DR1:
«Hans Peter og Birgitte synes, de har prøvet alt og er nu nået frem til, at deres eneste mulighed for at købe en anden andel nærmere Olivers vuggestue er ved at tilbyde en klækkelig dusør. De hænger derfor sedler op i alle supermarkeder på Frederiksberg og Nørrebro. Op til 300.000 kr. vil de give for den rette lejlighed. Med skjult kamera ser vi, hvilke boligtilbud de får.»
I spanien er sorte penge i ejendomsbranchen ved at være en saga, og der er i øjeblikket en større indsats igang fra myndighederne side af, for at afsløre snyderne og indkræve skatter af de ikke oplyste beløb.
Ejendomsmæglerne i Spanien har pligt til at oplyse myndighederne om «unormale» forhold i en handel, og mæglerne kan enda risikere bøder og straf hvis de har medvirket til, eller set igennem fingrene med, at der er beløb involveret i en handel som ikke er oplyst noget sted.
En anden gennemslidt frase ved handel udenfor Danmark, er ved handel af ejendom på projekt stadiet (Off-Plan). Her har man kunne læse den ene advarsel efter den næste i div medier, og kunne læse div såkaldte eksperter udtale sig om hvor farligt det var at købe på den måde, man havde jo ingen sikkerhed!…
Også på dette felt (Off-Plan) er Danmark nu kommet godt med, men efter at have set, og hørt om, forholdene der bliver handlet efter, så må jeg sige at man åbenbart er bedre beskyttet som forbruger udenfor Danmark.
«Kontrakten skal bare lige underskrives, og så er de nødt til at acceptere, at byggefirmaet ikke vil give dem nogen garanti for fejl og mangler - og heller ikke vil gå med til at indefryse penge i tilfælde af at byggeriet ikke står færdigt 1. september, som der står i kontrakten».
Spanien, og sikkert en del andre lande, har en meget striks lovgivning ved handel af ejendomme på projekt stadiet, og når man hører om disse forhold i Danmark, så ledes tankerne hen på de «nyeste» lande der har focus pt, og hvor lovgivningen endnu ikke er helt tilpasset den vestlige verdens standard.
Jeg vil slutte med anbefale interesserede at se programmet på DR1, og ved selvsyn konstatere hvordan forholdene er i Danmark pt.
Du kan se programmet her: http://www.dr.dk/Dokumentar/20050830131952_2.htm#
Kilde:
DR Dokumentar