BOLIG, GENERELT, EJENDOMME, GRUNDE, JORD, SERVICE

20% Prisfald på nye ejendomme i Alicante området

Flag 23-06-07 ~2 minutters læsning · 289 ord

Det måtte jo ske før eller siden… Grundet mængden af ejendomme til salg på Costa Blanca, både brugte og nye færdigbyggede, ser vi nu en tendens til at bygmestrene nedsætter priserne på nye færdigbyggede ejendomme, alene for at kunne få dem solgt.

De typiske nedsættelser er på 10-20%, og er således en stor del af bygmesterens fortjeneste. Men det virker efter hensigten, og deres ejendomme er nu meget interessante for især det hjemlige Spanske marked.

Samtidig nedsætter de førnævnte bygmestre de lukrative kommissioner til de store virksomheder, virksomheder der lever af at sende interesserede købere på besigtigelses rejser.

Dette gør det umuligt for disse virksomheder at kunne tilbyde de nedsatte ejendomme til interesserede købere, da de ikke kan betale deres agenter i de enkelte lande ud af den reducerede kommission, hvilket selvfølgelig gør at de ingen interesse har i markedsføre disse ejendomme.

Desværre er det nok de evt købere i eksempelvis Danmark der bliver tabere i denne sammenhæng, medmindre de selvfølgelig selv vælger at arrangere turen ned til Costa Blanca for at se på ejendom. I det tilfælde får de chancen til at købe ejendom til en rigtig god pris, på samme vilkår som det Spanske nationale marked, hvilket vil sige reduceret pris samt kun 10-30% i udbetaling på ejendommen.

Alt i alt kan vi hernede se at markedet skifter karakter fra at være domineret af enkelte store virksomheder, til at være et marked med plads til de mindre og mellemstore virksomheder, der jo som regel er mere fleksible og yder en mere personlig service ved alle handler.

Samtidig bliver priserne justeret til et realistisk leje, uden de tidligere nødvendige merpriser for dækning af høje kommissioner til de store virksomheder.

Kilde:

Eastcoast Estates, Promotora Orenes Y Orenes, GAMA Construciones

Skribentmail:

Mere info: http://www.eastcoast-estates.com