Udlændinge i tusindvis i Spanien oplever nu, at de efter købet af huset tvinges til at betale områdets developere til anlæg af asfaltveje og opstilling af gadelamper, som de måske ikke en gang selv ønsker. Udgiften kan i visse tilfælde løbe op i en kvart mio. kr. for en husstand.
Pengene kræves op med henvisning til en byzone-lov i hånden, som giver developere ret til at opkræve pengene af eksisterende beboere, hvis de har overtaget hovedparten af et område med byggeri for øje og derefter får området overført til byzone.
I et enkelt tilfælde får et ægtepar endda revet deres hus ned, fordi et developer-firma har opkøbt området for at omdanne det til et større byggeri. Også det skal parret selv bidrage økonomisk til…
Loven gælder bl.a. i provinsen Valencia, og her har provins-regeringen ingen planer om at komme de berørte husejere til undsætning. Sagen er dog kommet op på EU-niveau, hvor både EU-Kommissionen og Europa-parlamentet er kritiske over for den spanske praksis, fremgår det af artiklen.