BOLIG, ØKONOMI, EJENDOMME

15-20% - Hovedsagligt på brugte ejendomme...

Flag 25-02-08 ~2 minutters læsning · 246 ord

Omtalte mulige besparelse er allerede slået igennem på markedet i Alicante området på Costa Blanca, men er generalt et prisfald på brugte ejendomme, ikke projekt ejendomme!. Samtidig er de annoncerede priser allerede nedsat med de 15-20%, så det er altså ikke muligt at opnå yderlige store nedsættelser.

Uden at have læst hele artiklen på børsen eller kilden i El Pais, så vil jeg sige at hvis en bygherre nedsætter prisen på nye ejendomme og dropper profitten, så er det ikke frivilligt men efter ordre fra banken der har finansieret byggeriet. De få tilfælde vi har været vidne til her i området, har alle drejet sig om de enkelte boliger i en bebyggelse der har vist sig svære at sælge pga dårlig beliggenhed eller lign.

Det bliver også nævnt at bygherrene/developere er flygtet til de nyere markeder som Bulgarien, Rumænien etc. Dette er ikke helt korrekt idet mange beholder deres hovedaktivitet i Spanien, og de omtalte nye aktiviteter har mere karakter af en ekspansion af deres forretnings område.

Jeg skal dog ikke udelukke at nogle små virksomheder har rykket «teltpælene» op og forsøger sig et andet sted i Europa eller Afrika, men der er som sagt ikke nogle af de store velfunderede virksomheder vi har kendskab til der har afviklet deres aktiviteter i Spanien, tværtimod.

Det er absolut købers marked i Spanien lige nu, og hvis man længe har haft i tankerne at købe bolig i Spanien, så er tidspunktet for en rigtig god handel lige nu!.

Skribentmail:

Mere info: http://www.eastcoast-estates.com/