Det regner, og skyerne hænger tungt over bjergene ud til kysten. Middelhavet er grågrønt og viser tænder. Men ingen klager over vejret. Tværtimod. Efter en lang, tør og varm sommer hilses regnen velkommen.
»Og så er det dejligt at kunne hygge sig inde,« siger Karin Kjer. Hun og hendes mand Egon Kjer bor i Casa Elca med subtropisk have, pool og en fantastisk udsigt.
Lige over fiskerbyen La Herradura på Solkysten i Spanien snor Urbanizasion San Nicolas sig op ad bjerget og ligner en gammel spansk landsby. Alle husene er lukket ud til vejen og åbner sig først op, når hoveddøren eller havelågen smækker i bag den besøgende.
For to år siden gik Karin og Egon Kjer på efterløn og blev herefter fastboende i Spanien, og Casa Elca blev deres permanente bolig.
»Det var ikke den store omvæltning for os, for vi er kommet her i mange år. Jeg købte huset for 24 år siden. Jeg kendte nogen, der havde købt hernede, og de ringede, da huset her blev sat til salg. I dag er huset betalt ud, og vi bor billigt,« siger Egon Kjer.
Det er den måde, de fleste huse i San Nicolas bliver solgt på. For husene i bebyggelsen er eftertragtede, og beboerne er en god blanding af danskere, nordmænd, svenskere og spaniere.
Helbredet er den primære grund til, at ægteparret Kjer er flyttet permanent til subtropisk klima. Karin har slidgigt og Egon astma, og de bliver begge næsten symptom- og medicinfri, når de lander i Malaga.
»Men vi holder utrolig meget af Andalusien, og man skal tænke på, at det kun tager tre timer, så er man i Billund eller Kastrup. Det er ikke spor svært at få venner og familie herned, og når man er sammen, er det meget koncentreret,« siger Egon Kjer.
Parret føler, at de får det bedste af det bedste fra både Danmark og Spanien. For de nyder sommeren i Danmark, hvor de har skippet sommerhuset og i stedet købt en båd. Så et par måneder hver sommer sejler de rundt i det danske sommerland. Også i december forlader parret det spanske til fordel for dansk julehygge.
»Desuden er det blevet en tradition, at jeg spiller på Hotel Pejsegården i Brædstrup hele december,« siger Egon Kjer.
Han var i mange år medlem af Keld & The Donkeys, og senere turnerede han alene som piano-entertainer med one-man-band.
Men ellers så står den på subtropisk klima det meste af året.
»Her er et unikt klima. Derhjemme gad jeg ikke gå i haven, men det gør jeg nu. Og her kan man arbejde i haven hele året. Vi er jo ude hele tiden. Og når vi nu snakker klima, så er det et ekstra plus, at vi kun har en times kørsel til et skisportssted. Det er da fantastisk, at man om formiddagen kan ligge på stranden, og om eftermiddagen stå på ski ned af løjpen i Sierra Nevada,« siger Egon Kjer.
Både han og Karin har også vænnet sig til den spanske fornemmelse for tid. Ting tager den tid, ting tager, og når man handler ind, skal man ikke regne med, at det kan overstås på 20 minutter. Begrebet »manjana« eksisterer stadig i bedste velgående.
»Det gør faktisk livet mindre stressende. Og gør også at det f.eks. er hyggeligt at handle ind. Og så er madvarer billigere. Båd kød, frugt og grøntsager er ofte halvt så billige som i Danmark. Jeg får et chok, når jeg går i Kvickly og køber kød,« siger Karin Kjer.
Parret kender ikke blot områdets gode indkøbssteder, men også de gode steder, hvor man sætter en ære i at servere forskellige tapas, hvis der bestilles mere end en øl.
»Men det er vigtigt at passe på med at gøre hverdage til en fest. For der er mange tapasbarer her, og det hænder, at man ser folk falde i. Man skal sørge for at leve ligesom derhjemme, det gør vi. Eneste forskel er, at vi er meget mere ude. Det er haven med appelsinerne og citronerne, der er vores dagligstue,« siger Egon og Karin Kjer
De er glade for at bo i en bebyggelse, hvor der både bor udlændinge og spaniere, og de følger med i, hvad der sker i lokalområdet.
»Og der er ved at komme styr på tingene, og det er blevet langt sværere at betale sig fra ikke at følge love og regler. F.eks. har man lige optrevlet er kæmpesag i byen Marbella ikke langt herfra, og hele byrådet er havnet i fængsel på grund af korruption. I dag ser man også, at nybyggede huse bliver revet ned igen på grund af manglende byggetilladelser,« siger Egon Kjer.
Der bygges konstant og hele tiden på Solkysten, og byerne er efterhånden vokset sammen til en stor by. Det giver sig nogle steder udtryk i kæmpestore turistghettoer, der ligger som spøgelsesbyer, så snart turistsæsonen er overstået.
Det er La Herradura, som oprindelig var en fiskerby, foreløbig forskånet for. Selv om byen i størrelse er fordoblet adskillige gange i løbet af de sidste 25 år, er der stadigvæk liv i byen - også uden for sæsonen. Konerne møder stadig op på det lokale marked for at handle og udveksle nyheder.
Det oprindelige La Herradura kan endnu fornemmes i de smalle gader som går ned til stranden, hvor det er muligt at følge barberens arbejde og de lokale mænds besøg på de lokale barer.
Der er mange strande omkring La Herradura. Hovedstranden ligger foran promenaden og tilbyder to kilometer strækning med sandkyst. Det er også langs promenaden livet udfolder sig på de mange cafeer, barer og restauranter.
»Man skal have boet her et stykke tid for at finde frem til de gode restauranter. Men hvis man er til rejer eller hjertemuslinger i hvidløg, så er La Sardina eller Bueno gode steder. På El Tinao hænger skinkerne tæt i loftet, og på gulvet ligger cigaretskodderne og flyder på sandgulvet. Det er så lokalt, som det kan være,« siger Karin Kjer.
Fra Urbanización San Nicolás er der kun et kvarters gang til stranden. Men ellers er det nødvendigt med en bil, hvis man vil til Nerja eller Alumenca. Men det er også muligt at tage bussen, hvis man vil på shopping i Malaga eller Granada, begge byer ligger en times kørsel fra La Herradura.
»Folk skal ikke være bange for at flytte hertil, for man kan jo altid flytte tilbage til Danmark. Ikke fordi det er det, vi vil. Vi er utrolig glade for at bo her. Tænk på, at vi om vinteren kan opleve sne på bjergene om morgenen og ved middagstid sidde udenfor og spise vores frokost. Det er da fantastisk,« siger Karin og Egon Kjer.