BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB

Bygger som det halve USA

Flag 18-09-06 ~Et minuts læsning · 136 ord

Selv om der lige nu står 3,5 mill. boliger tomme i Spanien, så forventer økonomer, at der vil blive bygget 760.000 boliger i Spanien i løbet af 2006. Det svarer til halvdelen af det amerikanske byggeri, selv om USA har syv gange så mange indbyggere. At Spanien er Europas byggeplads fremgår også af, at der de seneste fem år bygget lige så meget i Spanien som i Tyskland, Frankrig og England - til sammen.

Resultatet er blandt andet, at de spanske ejendomsmæglere har svært ved at sælge deres boliger. Nogle af dem må endda ty til gratis gaver for at lokke kunderne ind i butikkerne.

Banco Bilbao mener, at det hele ender med et knæk i det spanske boligmarked i slutningen af 2007. Med prisfald på op til 15 pct. som resultat, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: