Europæiske forsker flytter i stort antal til Singapore for at gøre karriere der. Tilstrømningen skyldes blandt andet, at bystaten er meget rundhåndet med bevillingerne til netop forskning.
Mens både Danmark og andre europæiske lande skærer ned i de offentlige bevillinger til forskning, så sætter Singapore dem op. De modsatrettede bevægelser betyder, at bystaten nu bruger cirka tre gange så stor en andel af landets bruttonationalprodukt på forskning, som Danmark gør.
Og Singapore har ingen planer om at flytte foden fra forsknings-speederen, tværtimod. Millionbyen planlægger at sætte bevillingerne til forskning op med yderligere 60 pct. i de kommende fem år, fortæller svenskeren Bertil Andersson, der er professor og dekan med Nanyang Technical University i Singapore.
Men det skader selvfølgelig heller ikke, at forskere i Singapore kun behøver at aflevere 15 pct. af deres indkomst i skat til deres nye hjemland, tilføjer svenskeren.
Ét sted kan Singapore dog stadig ikke hamle op med f.eks. Europa, og det er med hensyn til kritisk sans og innovation. Men det er netop derfor, at bystaten gør så meget for at hente forskere udefra, fortæller Bertil Andersson ifølge artiklen.