BERLIN: Schweiz og Liechtensteins dage som skatteparadis synes talte. Efter at den schweiziske storbank UBS sent onsdag aften indgik en aftale med de amerikanske myndigheder om udlevering af oplysninger om kunder fra USA mistænkt for skattesvig ser årtiers gamle forretningsprincipper ud til at gå op i alpeluft.

Liechtenstein indgik en lignende aftale for et par måneder siden, og tidligere på ugen sagde fyrstendømmets nyvalgte regeringschef Klaus Tschütscher, at han vil arbejde for, at landet tages af den sorte liste hos Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

»Det er på tide at skille sig af med ryet som en usamarbejdsvillig skatteoase,« sagde han i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

For begge nationer er der tale om et kæmpeskridt, som ikke tages helt frivilligt. Det er heller ikke entydigt populært. Den schweiziske avis Neue

ürcher

eitung taler om »kapitulation over for USA«.

I Liechtenstein omtales anholdelsen 14. februar sidste år af en tysk erhvervsmastodont, der havde skjult millioner i fyrstendømmet, som ²⁄₁₄. Amerikanerne betegner terrorangrebet 11. september for ⁹⁄₁₁.

Milliarderne

I Schweiz er det især amerikansk pres, der fører til brud på den næsten absolutte bankhemmelighed. Det drejer sig i første omgang om data for 300 amerikanske statsborgere, men det samlede tal skulle ligge på 20.000 mennesker, der mistænkes for at skjule 18 milliarder dollar (90 mia. kr.) på schweiziske konti. Derved kan USA være gået glip af 300 millioner dollar (halvanden mil­liard kr.) i skat.

Tallet antyder, at skattetrykket er noget lempeligere i USA end i størstedelen af Europa. På den anden side er enhver amerikaner skattepligtig i hjemlandet, uanset hvor i verden han bor. Desuden opholder en stor del måske flertallet af amerikanske bankkunder i Schweiz sig i De forenede Stater.

Ikke desto mindre har UBS og andre banker længe søgt at modstå presset fra USA, vel vidende at bryder digerne her, vil de også falde over for f.eks. Tyskland og Frankrig, hvor skattevæsenerne er lige så interesserede.

Det vil kunne føre til massiv kundeflugt inden for den såkaldte off shore-banking, hvor kontohaverne bor i et andet land end deres pengeinstitut. Kundernes interesse for at have en konto i

ürich kan vise sig at være begrænset, »hvis de ikke længere kan være sikre på, at deres privatsfære beskyttes«, som Neue

eitung formulerer det.

Løsningen

Presset fra USA blev imidlertid for stort. Amerikanerne har tilsyneladende truet med fratagelse af UBS licens i De forenede Stater og måske et forbud mod erhvervelse af værdipapirer i USA på kunders vegne.

Det samme er åbenbart sket over for Liechtenstein. Her har den største bank, LGT, der ejes af fyrstefami­lien, mistet »flere milliarder« i indeståender, sagde bankens chef, prins Max, for nylig.

Afsløringen af erhvervsmanden i Tyskland, der skete efter at en tidligere ansat havde solgt fortrolige oplysninger til myndighederne i forbundsrepublikken, har fået mange til at trække penge ud af Liechtenstein, fordi bankhemmeligheden ikke er, hvad den har været.

»Kun en vanvittig vil i dag råde sin kunde til Liechtenstein,« siger en off shore-ekspert til Financial Times Deutschland.

Prins Max sagde for et par uger siden, at »vi må finde en løsning, der er acceptabel for alle sider«. Den lader nu til at være fundet, både i Liechtenstein og i Schweiz, men hvordan bankerne, der i forvejen har tabt formuer på finanskrisen, vil håndtere frafaldet af en vigtig kundegruppe, er uvist.

Schweiziske pengeinstitutter har signaleret, at de vil prøve at kompensere ved at udvide antallet af såkaldte on shore-banker i udlandet. Det er datterselskaber, der fungerer på lokale betingelser og overholder loven i det pågældende land. Det er næppe tiltrækkende for skatteunddragere.