GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER

Her når skatteprocenten ned under 17

Flag 06-09-09 ~Et minuts læsning · 161 ord

Tjener du USD 100.000 om året, så er Schweiz det bedste land, du kan flytte til, hvis du gerne vil beholde så mange af dine surt tjente penge selv. I urenes moderland giver skattefar den på ingen måde en tand til. Her løber indkomstskat og opkrævning af sociale bidrag kun op i beskedne 16,9 pct.

Dermed er Schweiz det land blandt i alt 30 lande, der beskatter den pågældende indkomst mildest, fremgår det af en analyse, som revionsfirmaet KPMG har lavet.

Af de knap 17 pct. tegner den schweiziske indkomstskat sig for de 10,8 pct., mens sociale afgifter beløber sig til 6,1 pct.

Danmark ligger som nummer otte fra den anden ende i sammenligningen - med en skatteprocent på 37,6 for personer, der tjener en god halv million.

Sydkorea er det næstmildeste land at betale skat i for den pågældende indkomstgruppe med en samlet skatteprocent på 19,2, mens Tjekkiet besætter tredjepladsen med en samlet skatteprocent på 20,7, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: