Kvinder i Saudi Arabien må leve uden en lang række grundlæggende rettigheder, som stort set alle deres 3 milliarder medsøstre i resten af verden tager for givet i det daglige. På flere områder er de endda sat under administration - både formelt og reelt - af deres mand eller far, fremgår det af artiklen.
En saudisk kvinde:
er ikke formelt en selvstændig person. Hun står under juridisk formynderskab, og hun tilhører enten sin far eller mand.
kan ikke alene sige ja eller nej til ægteskab, et arbejde, en rejse eller en uddannelse. Det kræver alt sammen tilladelse fra faderen eller et nærtstående mandligt familiemedlem.
må ikke færdes alene i det offentlige. Og går hun sammen med en mand, skal han være fra den nærmeste familie.
må ikke køre bil. Gør hun det alligevel, risikerer hun at blive straffet med pisk.
har ingen stemmeret. Dog er det stillet i udsigt, at kvinder kan få lov at stemme til de saudiske kommunalvalg i 2015.