OFFENTLIG, ADMINISTRATION, SKATTER, AFGIFTER, SKATTEGÆLD

Tiltrækker flest danske skatteskyldnere

Flag 09-10-26 ~2 minutters læsning · 281 ord

Tusindvis af danskere stikker hvert år af til udlandet - og fra deres gæld til det offentlige. I 2016 havde 120.000 danskere taget skatteflugten, men ved udgangen af 2025 lå tallet på omkring 200.000 personer.

De 78.000 af skyldnere har Gældsstyrelsen, som forsøger at inddrive gælden, ikke nogen adresse på. Men blandt de cirka 120.000 skatteflygtninge med kendte adresser kommer Polen ind som det mest populære tilflugtsland.

I alt 17.000 har valgt at stikke af fra den danske skatteregning til fordel for en tilværelse i Polen. Derefter følger Rumænien lige efter med 16.000 og Sverige med 10.000. På fjerdepladsen kommer Litauen med 9.000, og derefter følger Tyskland med 8.000 udlandsdanskere, som altså har ladt deres danske skatteregning blive liggende hos de tilbageværende hjemmedanskere.

Det beløb, som udlandsdanskerne skylder den danske stat, er vokset i samme takt som antallet af skatteflygtninge. I 2016 lå udlandsdanskernes samlede gæld til den danske stat på DKK 12,6 milliarder. Den lyder nu ved det seneste årsskifte på DKK 20,1 milliarder kroner ved det seneste årsskifte. Heraf tegner de skyldige renter sig for DKK 5,9 milliarder.

Gældsstyrelsen har en afdeling i Tønder med 50 medarbejdere til at hente milliarderne hjem i statskassen. Men alle ved, at de står over for en mildt sagt svær opgave, hvor de tilmed er afhængig af hjælp fra de respektive landes myndigheder for at lykkes.

Danske myndigheder, skiftende skatteministre og politikere har i årevis haft fokus på problemet, uden at udviklingen er blevet vendt.

Senest er Rigsrevisionen gået i gang med at undersøge Gældsstyrelsens inddrivelse af borgernes gæld. Resultatet ventes offentliggjort første kvartal næste år.

Danskernes samlede gæld til det offentlige løber op i over DKK 100 milliarder, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: https://www.tvsyd.dk/udenlandsk-skattegaeld/flytter-til-udlandet-med-dansk-skattegaeld-skylder-over-20-milliarder-kroner-683cb