JOB, STATISTIK, JOBMULIGHEDER

Største job-vækst i Nordeuropa i dette årtusinde

Flag 11-06-15 ~Et minuts læsning · 201 ord

Norge er det land blandt Danmarks nordeuropæiske naboer, som har skabt flest nye job siden år 2000. 14 pct. flere job er der at vælge imellem i fjeldlandet, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik og Eurostat.

Dermed henvises Sverige og Storbritannien til henholdsvis anden- og tredjepladsen i Nordeuropa, selv om de to lande også har været godt kørende med en job-vækst på godt 10 pct. i indeværende årtusinde. Og lige efter følger Tyskland, som har fået 8 pct. flere arbejdspladser i de seneste 15 år.

Danmark ligger helt alene i bunden af opgørelsen. 2 pct. flere job er der skabt i dette århundrede i det lille land med havfruen. Dermed har jobvæksten i Danmark altså været mange gange mindre end i samtlige nabolande i den seneste halve generation. Og nordmændene har altså fået syv gange så mange nye job at vælge imellem.

Billedet er ikke anderledes, hvis man i stedet sammenligner idag med 2008. Vores nabolande har nu typisk 2-3 pct. flere job at gøre godt med, end da krisen begyndte. Eneste undtagelse er Danmark, hvor beskæftigelsen i dag fortsat ligger 4,5 pct. under niveauet fra 2008. Dette svarer ifølge artiklen til, at Danmark under krisen har mistet cirka 120.000 arbejdspladser.

Skribentmail: