BOLIG, STATISTIK, BOLIGKØB, HYTTER

Stigende interesse for norske hytter

Flag 13-04-07 ~Et minuts læsning · 129 ord

I denne sæson har udlændinge vist meget stor interesse for at købe en ferielejlighed eller et sommerhus i Norge, og den største interesse kommer fra danskere, lyder meldingen fra norske ejendomsmæglere.

Og Lars Møller, ejer af det danske firma Norsk Hytte Udvikling, er enig. I firmaet kan man købe norske hytter og få rådgivning om køb af dem, og her mærker man den samme tendens. For tiden kommer der tre til fem henvendelser om ugen fra danskere, som overvejer at købe en norsk hytte.

Lars Møller forklarer udviklingen med, at Norge ligger så tæt på Danmark. En norsk hytte kan man tage på forlænget weekend i. Det kan man ikke med en lejlighed sydpå. Desuden er lejeindtægterne højere end på et sommerhus i Danmark, påpeger Lars Møller i artiklen.

Skribentmail: