BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB

Her er boligerne mellem 30 og 40 pct. for dyre

Flag 08-04-14 ~Et minuts læsning · 133 ord

Det kan være en idé at slå koldt vand i blodet, hvis du overvejer at købe en bolig i Norge. De koster nemlig mellem 30 og 40 pct. mere, end de reelt er værd!

Nej, der er ikke tale om et udokumenteret staldtip nede fra bodegaen. Det er såmænd vurderingen fra selveste Den Internationale Valutafond (IMF).

Dermed er de norske boliger de suverænt mest overvurderede i Norden, men boligerne i de andre nordiske lande kan også være med. I Sverige ligger boligpriserne således 20 pct. for højt, mens de finske og danske boliger koster cirka 10 pct. mere, end de burde ifølge IMF.

Samtidig er de danske boligejere de klart mest forgældede i Norden, og det betyder, at et fald i de danske boligpriser vil ramme landet økonomi hårdt, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: