PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE, PRIVATTEGNEDE, PENSIONER

Indekskontrakter og livrenter beskattes ikke i Danmark

Flag 23-01-02 ~Et minuts læsning · 96 ord

Danmark har netop indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale med Holland, som træder i kraft fra og med 1999. Aftalen betyder, at private pensioner som indekskontrakter og livrenter bliver beskattet i bopælslandet, altså Holland.

Dobbeltbeskatningsaftalen indeholder dog en protokol om, at beskatningen af private pensioner på et senere tidspunkt skal tages op til fornyet drøftelse. Danmark og Holland har forpligtet sig til på et senere - ikke fastsat - tidspunkt at sætte sig sammen og vurdere, om den nye overenskomsts beskatning af private pensioner i bopælslandet er hensigtsmæssig eller ej, fremgår det af et brevkassesvar til Holger Marum.

Skribentmail: