BOLIG, SKATTER, AFGIFTER, FRADRAG

Her får du de største rentefradrag på din bolig

Flag 29-01-11 ~Et minuts læsning · 106 ord

Holland er landet at flytte til, hvis du gerne vil have det størst mulige rentefradrag på dine boliglån. Landet bag digerne har det største rentefradrag for boligejere blandt landene i den vestlige verden.

Opgjort på en skala når rentefradraget i Holland op på lidt over 1,6, og det er der ingen andre OECD-lande, der kan matche, fremgår det af en opgørelse fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Danmark kommer ind med værdien 1,2 på skalaen, og det indbringer landet en tredjeplads i disciplinen rentefradrag på boliger. Norge følger lige efter på fjerdepladsen, mens Sverige indtager syvendepladsen. Begge lande scorer godt 1,0 i sammenligningen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: