JOB, GENERELT

Dansk læge til tops

Flag 17-03-06 ~Et minuts læsning · 177 ord

Jerusalem, Israel

Israel bliver ofte omtalt som bogens og nobelpristagernes land. Alligevel er det kun en forsvindende del af de omkring totusinde danskere i Det Hellige Land, der er nået til tops i den lokale akademiske verden.Det skete imidlertid for nyligt for overlæge dr med Claes Enk, 56, der blev udnævnt til professor i dermatologi (hudsygdomme) ved Hadassah Universitetshospitalet i Israels hovedstad, Jerusalem.

Claes Enk, der emigrerede fra Danmark til Israel i 1986 sammen med sin familie, har fået størstedelen af sin lægelige uddannelse i Danmark.

«Jeg blev færdig som læge fra Københavns Universitet i 1978», fortæller han til Nyt Fra Danmark, der har besøgt ham i hans hjem i Jerusalems gamle, arabiske Baka-kvarter.

Trods sine gode stillinger i Danmark trak den jødiske stat i ham.

«Både min kone Susanne og jeg er observante, zionistisk indstillede jøder. Derfor anså vi Israel som det eneste sted, hvor vi kunne leve i henhold til vores overbevisning og samtidig give vores børn en naturlig jødisk opdragelse. Især det sidste er meget svært i Danmark med dens stadig svindende jødiske menighed.»

Skribentmail: